Ung sangsild: Her er min nye kæreste

Skrevet af admin

21/05/2016

Mest læste i dag

Efter sidste års brud med rapperen Big Sean har Ariana Grande endelig fundet kærligheden på ny.

Den 22-årige unge sangsild er nemlig blevet kærester med ingen ringere end sin egen danser, Ricky Alvarez.

- Vi er glade, og jeg er en meget lykkelig pige, siger den Grammy-nominerede "Bang Bang"-sangerinde i et interview i den kommende juniudgave af musikmagasinet Billboard.

- Jeg lever et meget sundt liv lige i øjeblikket, og det er alt, hvad andre behøver at vide om det. Andet vil jeg ikke sige, lyder det fra den hemmelighedsfulde stjernesangerinde om sin nye kæreste.

Grande bekræfter forholdet til Alvarez godt et år efter, hun brød med rapperen Big Sean efter otte måneder sammen.

Det daværende musikalske kendispar kunne simpelthen ikke forene deres travle kalendere, og særligt Grande ville ikke give køb på sin fremadstormende sangkarriere.

- Når jeg tvivler på mig selv eller de valg, jeg truffet - selv om inderst inde godt ved, at de er rigtige - så tænker jeg altid, hvad computerspilsfiguren Super Bunny ville gøre. Hun hjælper mig til at se klart.

- Jeg føler også, at jeg kun lige er begyndt. Folk glemmer hurtigt, at det kun er tre år siden, jeg startede, siger sangerinden.

Ariana Grande har for nylig udgivet sit tredje album, "Dangerous Woman".

/ritzau/FOKUS