Ung sygeplejerske skrev chokerende besked om 3-årige i hendes varetægt - nu er hun suspenderet

En 18-årig kvinde er suspenderet fra sin praktiktid som sygeplejerske og tilknyttet børnehaven Forgewood Nursery Centre i Storbritannien. Kvinden, Hayley Neeson, skrev forinden følgende på sin facebookprofil om sin arbejdsdag, ifølge Mirror:

- Første dag tilbage på arbejde. Har været i rummet i 10 minutter og er allerede blevet bidt, spyttet på, fået nikket en skalle og bedt om at skride. Herlige manerer, de små treårige børn har, sådan en flok r………

Beskeden blev først liket af 16 venner, men så så en mor til et af de børn, Hayley Neeson omtalte, beskeden, og hun ville ikke finde sig i Hayley Neesons måde at tale om børnene på.

- Jeg lå i min seng mandag aften med min lille dreng ved min side, da jeg så hendes post, og jeg væmmes ved den. Folk på hendes facebook blev rasende, da de så den og skrev, at de ikke ville kunne lide at hun skulle passe deres børn, siger moderen, der er en af de mange forældre, som har valgt at klage over Hayley Neeson.

Læs også: Når børnene kommer ind i rummet, lyser de ældre op

Andre skrev på posten, at:

- Det er jo bare børn, og det er utroligt, at en børnesygeplejerske lægger sådan noget her op.

- Forældrene betaler professionelle for at passe deres guldklumper, mens de er på arbejde, og det her er så personen, de overlader deres børn til?

Børnehaven ønsker ikke at udtale sig om den specifikke sag, men kvinden er altså nu suspenderet, mens sagen bliver undersøgt.

Hvad mener du? Er reaktionerne fair eller overreagerer forældrene?

Dagens Gossip