Ung ulykkesbilist dræber venner: Da dommeren ser hvad hun skriver på Facebook, falder hammeren hårdt

Skrevet af Ninna Andreasen

09/12/2015

Mest læste i dag

En 20-årig kvinde er blevet idømt 15 måneders fængsel for hensynsløs kørsel, efter to af hendes venner blev dræbt i en ulykke, hvor hun kørte bilen.

Jasmine Larder kørte ad motorvejen ved Sommerset i Storbritannien, da hun angiveligt mistede kontrollen over bilen, som ramte et træ. Hendes bedste veninde, Ellie Clare på 19 år, og vennen George Stott på 21 år mistede livet, mens to andre blev kvæstede. Det skriver Metro.co.uk.

Da dommeren skulle vurdere sagen og skyldsspørgsmålet, mente han, at en Facebook-opdatering, som Jasmine Larder lavede i oktober, skulle regnes med ind i det.

I slutningen af oktober havde hun nemlig anskaffet sig en ny bil og bestilt en speciel og personlig nummerplade. Det fejrede hun på Facebook med ordene:

- Have new coils. So it begins. Back in the game (Har nye hjul. Nu begynder det. Tilbage i spillet, red.).

- Det lyder ikke som en, der er plaget af skyld, efter at have været skyld i to venners død. Det lyder som en, der ser det at køre bil som en leg eller en sport, sagde dommeren.

Læs også: Fik uskyldig i fængsel: Mand får hård dom for justutsmord

Ud over de 15 måneders fængsel, som Jasmine Larder skal tilbringe på en institution for unge, fik hun også forbud mod at køre bil i fem år.

Politiet fandt under undersøgelserne af bilen i sommer intet galt med den, ligesom Jasmine Larder heller ikke kørte for hurtigt eller var påvirket af stoffer eller alkohol.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: