To unge berusede asylansøgere endte i autoværn

To 17-årige asylansøgere blev onsdag aften ved 20.40-tiden anholdt og sigtet for forsøg på indbrud samt tyveri af en bil.

En patrulje forsøgte at stoppe mændene på Ringstedvej i Holbæk. De ville dog ikke stoppe og forsøgte at køre fra patruljen. Det lykkedes dog ikke. I stedet mistede de herredømmet over bilen og endte i et autoværn på Hellestrup Byvej i Holbæk. Her blev de anholdt.

Betjente undersøgte bilen og fandt indbrudsværktøj. Desuden viste det sig, at bilen - en Fiat - var stjålet og at de havde forsøgt at bryde ind i en villa.

Føreren af bilen – en 17-årig mandlig asylansøger uden dansk bopæl var beruset og blev derfor også sigtet for spirituskørsel. Hans passager i bilen var ligeledes en 17-årig asylansøger uden dansk bopæl.

Begge blev sigtet for forsøg på indbrud og brugstyveri af bil, oplyser Midt- & Vestsjællands Politi.

Dagens Gossip