Unge danskere er forgældede: Så galt står det til

Skrevet af Sol Stoffregen

26/10/2015

Mest læste i dag

Nye tal viser, at de danske unge i større stil er forgældede. I 24 af landets kommuner er over 10 % unge (18-30 år) i RKI.

At være i RKI betyder, at du er stemplet som dårlig betaler – altså at du har gæld, du ikke er i stand til at betale. Det kan have store konsekvenser på både kort og lang sigt, skirver sammenligningssitet Samlino.dk.

Samlino.dk ser nærmere på den ærgerlige tendens og giver råd til, hvad du kan gøre for at undgå at havne i den uheldige situation.

Hvorfor pludselig så mange unge i RKI?
Tallet af unge med gæld har aldrig været større. En af de største årsager til de mange unge med pengeproblemer er, at det aldrig har været nemmere at låne penge. Mobil- og internetlån er populære som aldrig før. Det tager låntageren 5-10 minutter at anmode, og ofte kan pengene være på din konto allerede samme dag.

Læs også: Hver anden dansker kender ikke sit budget

Det farlige ved lån som disse er først og fremmest den tårnhøje rente, der ofte følger med. Samtidig bliver der ikke foretaget en kreditvurdering af dig – det er altså nemt at tage et nyt hurtiglån, selvom du allerede er forgældet. Man forpligter sig nemt til høje låneomkostninger uden egentligt at kende til konsekvenserne. De står nemlig oftest med småt, og det er der mange, der ikke forholder sig til, når de står i situationen.

Hvordan undgår du at komme i pengeklemme?
Mange fristes af den nemme vej til penge. Men selv når et hurtiglån lokker, bør særligt to ting fylde i dit hoved:

1) Hold fokus på ÅOP og undgå lånet, hvis ÅOP er meget høj.

2) Lån ALDRIG mindre end 10.000 kroner.

Læs også: Hvor nærig er du? 5 situationer hvor det ikke kan betale sig at være sparsommelig

Hvad betyder ÅOP?
ÅOP er et udtryk for de årlige omkostninger i procent og bør være i fokus for alle. Ligger den vanvittig højt, eksempelvis på over 100 %, som mobillånene ofte gør, skal du straks afvise dem. Kviklån har typisk en ÅOP på 700 til 1800 %. Der er ingen regler for, hvor meget man må kræve i rente i Danmark. Lokkemidlet er, at du får det første lån gratis, men bruger du samme udbyder igen, koster det virkelig mange penge.

I forlængelse til ovenstående kommer rådet om aldrig at låne mindre end 10.000 kroner. De dyreste lån (målt på ÅOP) er de små lån, fordi der altid kommer et oprettelsesgebyr på. Samtidig er det typisk de små pengebeløb, som går til forbrug og ligegyldige ting. Så ved at fravælge disse vil de “dummeste” og “dyreste” beslutninger i høj grad kunne undgås.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: