Unge i Vollsmose advarer: Vi skal nok nå ind til Yahya Hassan

Det er tirsdag aften, at digteren Yahya Hassan skal afholde sit foredrag på H..C. Andersen Skolen i Vollsmose, og der er tilsyneladende lagt op til uroligheder,

På forhånd er Yahya Hassan faldet i unåde i visse muslimske kredse, fordi han i sin nye digtsamling skarpt har kritiseret både kulturen i ghettoerne og islam.

Politiets Efterretningstjeneste, PET, overvåger ham døgnet rundt, og der er tilsyneladende mere uro i vente tirsdag aften i Vollsmose.

Netavisen Den Korte Avis har besøgt bydelen før foredraget tirsdag aften, og her lægger flere af de unge ikke skjul på deres utilfredshed.

- Politiet er bange for os herude i Vollsmose, og det har de også god grund til at være, når de kommer på tirsdag. Der findes mange smågrupper som vores, der vil gå til angreb, og vi ved, at der vil blive brugt både molotovcocktails, brosten, knive og flasker og meget mere, advarer en gruppe unge over for Den Korte Avis.

De fire unge, der har base i den kriminelle og berygtede bebyggelse Bøgeparken, hvor de alle bor, lægger ikke skjul på, at de ser frem til konfrontationen med politiet.

Og at Fyns Politi i første omgang ikke turde afholde arrangementet med Yahya Hassan i Vollsmose af angst for ballade, har givet dem blod på tanden.

- Vi skal nok komme ind i H.C. Andersen Skolen. Vi kender H.C. Andersen Skolen meget bedre end politiet, og vi har lavet en plan, så vi ved, hvordan vi kommet ind, siger gruppen, der ikke lægger skjul på deres mening om Yahya Hassan.

- Han har fornærmet Allah og Profeten, og han har siddet og røget en joint, medens han har læst i den hellige Koran og han skal straffes, lyder det fra gruppen. Selvom han har noget imod sin egen familie, skal det ikke gå ud over os. Han kan skrive, hvad han vil, men han skal ikke svine alle muslimer i Danmark til, og han skal slet ikke håne og fornærme Allah og Profeten, lyder det fra denne gruppe af unge i Vollsmose.

Du kan læse hele Den Korte Avis' reportage fra Vollsmose her.

Dagens Gossip