Unge risikerer overuddannelse

Da regeringen trådte til for halvandet år siden, satte den som mål, at 25 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse i 2020.

Ifølge en ny prognose fra Ministeriet for Børn og Undervisning tegner det til, at målet allerede er på vej til at blive nået - og mere til. Hele 27 procent af de skoleelever, der gik ud af 9. klasse i 2011, forventes ifølge prognosen at bestå en lang videregående uddannelse. Det skriver Politiken torsdag.

Men lang uddannelse er ikke nødvendigvis god uddannelse, advarer flere eksperter på området, som Politiken har talt med.

- Der er en akademisk opdrift, men man skal gøre sig klart, at det ikke er det bedste for samfundet, siger formanden for Akademikernes Centralorganisation, Erik Jylling, til Politiken.

Han peger på, at der ikke er arbejde til de mange akademikere, der vil blive uddannet i de kommende år. Derfor er det spild af ressourcer at udstyre så mange unge med en akademisk titel, som regeringen lægger op til, siger han og flere eksperter.

- Uddannelse er godt, men vi skal huske at uddanne os klogt, siger forskningschef i Kraka Esben Anton Schultz til Politiken.

- Først og fremmest kan det være et nederlag for dem, som måske ikke kan få et job, der matcher deres uddannelsesniveau, og måske skal arbejde som folkeskolelærer, selv om de har læst på Københavns Universitet. Men også samfundet bruger en masse ressourcer på at uddanne nogle, som kommer til at arbejde med noget, der ligger under deres uddannelsesniveau, og som presser folk med kortere uddannelse ud af arbejdsmarkedet, siger forskningschefen til Politiken.

I år 2000 havde kun 4 procent i den erhvervsaktive alder en lang videregående uddannelse; i 2012 lå det tal på 7 procent, mens antallet af akademikere på arbejdsmarkedet i vokser med 10.000 om året.

Dagens Gossip