Unge specialister myldrer til de store banker

Den unge og nye bankelev binder slipset og gør klar til den første dag i det nye job i banken. Sådan har det været i rigtig mange år, men det er måske snart en saga blott.

Finanskrisen har sendt en byge af nye reguleringer ned over bankerne, og det er med til at øge behovet for flere unge med videregående uddannelser i den finansielle sektor. Landets to største banker i form af Danske Bank og Nordea gør klar til at tage et nyt hold nyuddannede akademikere ind i deres såkaldte graduate-programmer. På samme tid svinder antallet af almindeligt bankuddannet personale ind.

Hos Danske Bank sagde man sidste år farvel til netto 1.000 bankuddannede medarbejdere, mens man på samme tid ansatte over hundrede nye kandidater fra universiteterne. Arbejdet i den finansielle sektor bliver mere og mere komplekst, og de senere års kraftige økonomiske nedtur har blot sat yderligere skub i udviklingen.

For i kølvandet på krisen er der kommet en række nye love og regler, som virksomhederne skal forholde sig til. Hertil kommer, at et stigende brug af netbanker har gjort behovet for de traditionelle bankmedarbejdere mindre.Der er brug for nye metoder

Og selv om finanskrisen har givet klare ridser i overfladen hos bankerne, har hverken Nordea eller Danske Bank problemer med at få nok ansøgere. Danske Bank har fået over 5.000 ansøgere til 150 stillinger i deres graduate-program, mens Nordea fik omkring 3.500 til 65 job i deres program.

Mange af jobbene bliver besat af økonomer, men bankerne er i stigende grad begyndt at tage IT-uddannede, ingeniører og humanister ind også.

HR-direktør i Danske Bank Helle Havgaard mener, at Danske Banks hårde nedtur gennem krisen både har været en fordel og en ulempe, når det handler om at tiltrække nyt personale.

»Jeg kan ikke udelukke, at der er nogen, som har valgt Danske Bank fra på grund af den storm, der har været omkring os. Men faktum er, at vi aldrig har fået så mange ansøgninger til vores graduate-forløb som i år. Vi oplever tilmed, at mange reagerer positivt på udsigten til at bidrage til de store forandringer, der sker i banken i disse år. Vi er jo i bund og grund i gang med at ændre hele vores forretningsmodel,« siger hun.

»Så hvis du har lyst til at sidde med nogle problemstillinger, der ikke har været gennemtygget tidligere, er der nogle vildt spændende job i vores virksomhed. Det er netop det, som får mange til at søge. Vi skal til at bruge andre metoder end før den finansielle krise, og vi skal have fundet ud af, hvordan vi skaber værdi for kunderne fremover. Det betyder, at der er noget at sætte sit præg på og udvikle. Og det er netop sådanne job, som lyder tillokkende for mange unge med videregående uddannelser,« siger Helle Havgaard, som erkender, at det kan være svært at sige farvel og tak for indsatsen til nogle medarbejdere og på samme tid tage helt andre ind.

»Det er en vanskelig balancegang, men vi har brug for medarbejdere med de her kompetencer. Det er desværre ikke altid muligt at omskole vores nuværende personale,« siger Helle Havgaard.Flere akademikere i DJØF

Ifølge en tidligere prognose fra Dansk Jurist- og Økonomforbund, DJØF, var der i 2010 13.685 DJØFere ansat i den finansielle sektor. DJØF spår, at det tal vil stige støt og være mere end fordoblet i 2030. Udviklingen bekræftes af tal fra Finansforbundet.

Tilbage i 2001 var syv pct. af medlemmerne i Forbundet akademikere, og i dag er tallet vokset til 13 pct. Formanden for DJØF Privat, Allan Luplau, fremhæver, at hvad løn og ansættelsesvilkår angår, er den finansielle sektor en af de mest attraktive for DJØFere, men han mener, at der kan komme en skævvridning af sektoren, hvor de mindre virksomheder har vanskeligt ved at tiltrække nok kvalificerede kandidater. Derfor skal små arbejdspladser i lighed med storbankerne ud og gøre noget mere for at få flere ansøgere.

Det er næstformanden for Finansforbundet, Solveig Ørteby, enig i.

»Problemet er, at de pågældende medarbejdere mister deres netværk, hvis de skal flytte til eksempelvis Mors. Der findes måske kun to eller tre akademikere i den slags virksomheder, og det går ud over fagligheden,« siger hun.Mesterlære hos de lokale

Hos Lokale Pengeinstitutter er man enig i, at behovet for personale med lang videregående uddannelse vokser hos de mindre pengeinstitutter, men forholdsmæssigt vil de ikke ansætte så mange som i de store banker.

»Forretningskonceptet er et andet med flere filialer og mere kundekontakt. Det kræver mange bankuddannede medarbejdere. Rent forretningsmæssigt kan vi godt holde fast i mesterlæren. De bankuddannede lærer at bruge en murerske, mens akademikerne kun har læst om den og først sent finder ud af, hvordan den fungerer,« siger adm. direktør i Lokale Pengeinstitutter Jan Kondrup.

Ifølge Finansforbundet bliver der i år samlet ansat 65 nye bankelever i hele sektoren. I 2007 var det 1.300 Tidligere var det et par tusinde om året. I storbankerne bruger man i dag primært finansøkonomer og finansbachelorer i stedet for eleverne. Der er tale om uddannelser på henholdsvis to år og 3½ år.

Jan Kondrup fremhæver, at det lave antal elever skyldes de dårligere konjunkturer, og der vil komme flere elever, når det bliver bedre tider i dansk økonomi, mener han.

 

Dagens Gossip