Unge TDC-ansatte latterliggøres med taber-hatte og plastiklorte

Telefonsælgere i TDC bliver hånet og latterliggjort, hvis ikke de sælger nok og hurtigt nok. Det skriver Avisen.dk i dag.

Eksempelvis iklædes medarbejderne en grøn krokodillehat med teksten "Jeg kan ikke sælge". Alternativt får de en plastiklort, som skal ligge på deres bord, indtil de “lander et salg”.

Læs også: Pensionist i Odense slukkede dagligt for hele internettet i nabolaget

Bider kunderne ikke til bolle, tvinges medarbejderne til at stå op, indtil de får en interesseret kunde i røret. Er salget helt elendigt, sender chefen en galge rundt til sine medarbejdere.

- Udadtil tager de fleste det med et smil, men helt ærligt, det er sgu ikke særligt sjovt. Det er tarveligt, krænkende og opslidende, siger en medarbejder, som ønsker at være anonym, men hvis fulde identitet er kendt af Avisen.dk.

Har du oplevet lignende ”motivations”-metoder på din arbejdsplads, hører Dagens.dk gerne fra dig på [email protected]

Dagens Gossip

Dagens TV