United-bestyrelsen: Få handler i vente fra os

United har netop fremvist et rekordoverskud i deres regnskab for det finansielle års tredje kvartal. Og det er vel at mærke et regnskab, der ikke inkluderer en ny aftale, hvor AON får rettighederne til Uniteds træningsanlæg.

Manchester Uniteds manager Alex Ferguson har sagt, at han har brugt de sidste tre til fire måneder på at finde oplagte emner. Alligevel tror Uniteds næstformand ikke, at der er større indkøb i vente.

- Jeg forventer ikke, at der kommer en større omstrukturering af holdet. Der er en utrolig dybde i holdet. Vi kunne stille to førstehold med 11 landsholdsspillere på hver, siger Ed Woodward til Sky Sports og fortsætter.

- Det har været en fænomenal sæson. Vi er langt foran i Premier League, og selvom jeg ikke vil sige, at det var uheld der fik os slået ud af Champions League, så vil jeg dog konstatere, at den kamp kunne være endt anderledes.

Manchester United har i denne sæson hentet Nick Powell, Shinji Kagawa, Robin van Persie, Alexander Büttner, samt talenterne Angelo Henrique og Sean Goss. Samlet pris 422 millioner danske kroner. Dertil kommer så indkøbet af Wilfred Zaha, som vurderes at koste United mellem 100 og 140 millioner.

Dagens Gossip