United-bombe: Sir Alex stopper på søndag

Det blev bekræftet på Manchester Uniteds egen hjemmeside omkring kl. 10:30 onsdag.

Selv de pålidelige engelske medier fik ellers travlt tirsdag aften, da rygtet om et pludseligt stop for den 71-årige skottes 26-årige triumftog som Manchester United-træner tog fart.

Ingen i klubben ønskede tirsdag af bekræfte eller afvise rygterne, som begyndte at flyde under en fælles golfturnering for Manchester Uniteds spillere og trænere ved Dunham Massey i Altrincham tirsdag aften.

Det skulle have lagt en tung dæmper på den festlige golfdyst mellem spillere og trænere, da spillerne pludselig fik travlt med at undersøge, om en af fodboldhistoriens evige trænerikoner virkelig er på vej væk.

Den amerikanske Glazer-familie, der står med ejerskabet af de nykårede engelske mestre har tidligere udtrykt, at netop et farvel til Sir Alex Ferguson udgør en af de største trusler mod investeringslysten i den profitable fodboldforretning.

Kampen mod Swansea spilles søndag aften hjemme på Old Trafford, hvor Sir Alex har skabt mange minder om storhed.

 

Dagens Gossip