United-kamp er aflyst og stadion er evakueret

Dele af Manchester Uniteds fodboldstadion Old Trafford er ved at blive evakueret op til kampen mod Bournemouth. Kampen er efterfølgende blevet aflyst, skriver flere engelske medier, blandt andet BBC.

Manchester United skulle søndag spille hjemmekamp mod AFC Bournemouth, men stadion blev evakueret på grund af en såkaldt "code red".

To tribuner er evakueret ifølge avisen The Sun, mens resten af stadion er blevet bedt om at blive siddende på deres pladser.

Ifølge Sky News har klubben bekræftet, at der er tale om fundet af en mistænkelig pakke.

/ritzau/

Dagens Gossip