Manchester United er godt i gang med at opruste til den kommende sæson i Premier League.
Den engelske storklub præsenterede fredag endnu et nyindkøb i form af den 18-årige venstreback Luke Shaw, der skifter fra Southampton på en fireårig aftale.
- Luke er en meget talentfuld venstreback med et stort potentiale, siger assistenttræner Ryan Giggs til Uniteds hjemmeside.
- Han har udviklet sig enormt i Southampton og har alle muligheder for at blive en topspiller, fortsætter Giggs.
Torsdag hentede United den spanske midtbanespiller Ander Herrera i Athletic Bilbao på en fireårig kontrakt.
/ritzau/