United skal slå West Ham og Everton inden pokalfinale

Skrevet af admin

14/03/2016

Dagens topnyheder

Manchester United får den på papiret hårdeste vej til en mulig FA Cup-finale, hvor først West Ham og siden Everton skal besejres. Det står klart efter mandagens lodtrækning til FA Cuppens slutkampe.

West Ham tvang søndag med et 1-1-resultat på Old Trafford United ud i en omkamp, som skal spilles på Upton Park i London.

Vinderen af omkampen mellem West Ham og United skal i semifinalen møde Everton, der på fornem vis slog Chelsea med 2-0.

I den anden semifinale skal Watford møde Crystal Palace i et lokalt London-opgør, som skal spilles på Wembley.

Watford slog overraskende Arsenal ud med en 2-1-sejr, mens Crystal Palace besejrede Reading med 2-0.

Semifinalerne skal spilles 23. og 24. april.

/ritzau/