Universitet vil være herre i eget hus

Som det er i dag, lejer universitetet alle sine bygninger af staten i forbindelse med den såkaldte SEA-ordning, der bliver administreret af Bygningsstyrelsen. Men ordningen er »ufleksibel og bureaukratisk og koster såvel universitetet som samfundet penge«, som rektor Ralf Hemmingsen udtrykker det.

Han henviser til, at ordningen forhindrer universitetet i at renovere eller nybygge efter egne ønsker til glæde for såvel studerende som forskere, ligesom den betyder, at universitetet betaler en leje, der er mindst 20 procent højere, end hvis det lejede bygningerne på det frie marked.

Ifølge Ralf Hemmingsen har Morten Østergaard endnu ikke reageret på en henvendelse fra universitetet i februar med ønske om selveje. I dagens kronik i Berlingske gentager universitetet sit ønske om at blive herre i eget hus.

»Vi er klar til at forhandle modeller for selveje her og nu. Vi kan mødes til forhandlinger allerede i denne uge, hvis det skal være,« siger han:

»Hvis der kommer gang i seriøse forhandlinger i år, og der er politisk velvilje, kan selveje måske træde i kraft allerede 1. januar 2015.«

Han bekræfter, at ønsket er ekstra aktuelt lige nu, mens renten er lav. Universitetet skal nemlig låne de omkring 3,5 milliarder kroner, som det mener, bygningerne skal koste.

SEA-ordningen betyder, at det er Bygningsstyrelsen i Klimaministeriet, der står for vedligeholdelse og renovering af ejendommene, der mange steder trænger til kærlige hænder. Lige nu er der skønsmæssigt kritiske skader for omkring 300 millioner kroner. Blandt andet er en af Datalogisk Instituts bygninger indhegnet af fare for, at marmorfacaden falder af, og i Panum-bygningen er en kraniesamling inden døre dækket af et plasttag med tilhørende tagrende, fordi vandet trænger ind. Men økonomiske begrænsninger gør, at styrelsen kun har kunnet bevillige 30 millioner kroner til at udbedre de værste skader.

»Hvis vi ejede bygningerne, kunne vi lægge de planer for renovering, der passer os bedst. Vi ville ikke skulle vente på statens planlægning,« lyder det fra Ralf Hemmingsen:

»Der er et stort behov for, at vi kan handle hurtigt og effektivt og bygge, der hvor forskningen og uddannelserne bevæger sig hen, hvis vi gerne vil være i front som et internationalt universitet.«

Morten Østergaard anerkender, at »universitetsloven giver universiteterne mulighed for at anmode om selveje«.

»Og den anmodning har vi modtaget fra Københavns Universitet, og vi er ved at analysere, under hvilke vilkår det i givet fald skal ske, og i hvor høj grad vi kan bakke op om det. Det drejer sig om mange milliarder kroner, og derfor er det ikke noget, der bliver klaret med en snuptagsløsning. Det er ikke nogen lille sag,« siger Morten Østergaard.

Han understreger, at »forudsætningen for selveje selvfølgelig er, at det er udgiftsneutralt for staten«.

»Når det så er sagt, er det klart, at vi ønsker så stærke universiteter som muligt,« siger han.

Morten Østergaard vurderer, at landets andre universiteter følger sagen om Københavns Universitet »meget nøje«. De er nemlig også underlagt SEA-ordningen. Bortset fra CBS og DTU, der begge har selveje af bygninger.

Ministeren henviser til, at værdien af universitetsbygninger i SEA-ordningen er bogført til 27,4 milliarder kroner, hvoraf Københavns Universitet udgør de knap 48 procent.

Ifølge Venstres forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, er det »fornuftigt arbejde hen imod selveje for de universiteter, der ønsker det«.

»Det vil give universiteterne en anden ansvarlighed for byggeri og drift, og hvordan de ønsker at bruge deres faciliteter. Det vil give dem bedre muligheder for at være fleksible og moderne universiteter,« siger han:

»Ministeren skylder Københavns Universitet at komme i gang. Han er noget træg med at få trukket noget ud af halmen.«

Dagens Gossip