Universiteter beder erhvervslivet om hjælp

»Jeg tror ikke, at universiteterne alene kan sikre, at flere ender i private jobs. Jeg så gerne, at erhvervslivet med tiden blev mere åbent for også at rekruttere nyuddannede med en lang videregående uddannelse,« siger han.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at universiteterne siden 2009 har ekspederet flere nyuddannede ud i private jobs sammenlignet med jobs i den offentlige sektor. Men det er i sig selv ikke nok, erkender Jens Oddershede.

»Vi kan se, at kurven er knækket, og udviklingen går den rigtige vej. Jeg kan ikke sige noget om, hvornår vi er i mål, eller hvor lang tid det vil tage. Jeg er tilfreds, når aftagerne er tilfredse. Når det er sagt, må vi igen konstatere, at universiteterne ikke kan løfte opgaven alene,« siger han.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) fortæller til Berlingske tirsdag, at han ikke ønsker at fremlægge konkrete løsninger på nuværende tidspunkt. Hos Danske Universiteter mener man, at man allerede har ressourcerne til at løse en del af problemet.

»Jeg tror, vi skal kigge nærmere på uddannelsernes indhold, og hvordan vi kan styrke de studerende uden for undervisningen. Det er også vigtigt, at vi lytter en ekstra gang til erhvervslivets behov. Men vi er allerede i gang med meget af det,« siger Jens Oddershede.

Dagens Gossip

Dagens TV