Ups: Derfor spiser du pludselig mere end normalt

Har du også dage, hvor du spiser og spiser uden at føle dig mæt? Det kan der faktisk være en god grund til.

Ny forskning fra Wagner University i New York viser, at din søvn kan spille en rolle på din appetit. Det er nemlig ikke kun det antal timer, du sover, som er afgørende.

Det spiller også en rolle, hvordan din søvnkvalitet er, skriver Womenshealthmag.com.

Forskerne lavede to forskellige eksperimenter, og i det første fulgte de 184 kvinders søvn- og spisevaner.

Her kunne de meget klart konkludere, at der var en sammenhæng mellem dårlig søvnkvalitet og trøstespisning. Kvinder, der sov dårligere om natten, havde også en tendens til at indtage flere kalorier.

Sådan undgår du at grovæde. Lær, hvordan du timer dit indre mad-ur på Q.dk

Dårlig søvn fører til stress

I det andet eksperiment fulgte de søvnvanerne hos en gruppe kvinder og lod dem spise snacks som kager, ost, chokolade, kiks og selleristænger.

Konklusionen var, at de kvinder, der sov mindre end syv timer natten før, og som selv indrømmede de trøstespiste, indtog mest mad.

Når man ikke får god nok søvn og heller ikke sover nok timer, kan det føre til en form for stress, lyder forklaringen.

- Søvnrelateret stress findes rent faktisk. Folk er nødt til at huske på, hvor vigtig søvn er for deres overordnede psykiske og fysiske helbred, forklarer Laurence Nolan, der er psykologiprofessor ved Wagner University.

Spis, så du holder dig mæt i længere tid. Læs på Udeoghjemme.dk hvordan

Af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip