Ups! Helle Thorning i minister-fumleri

- Velkommen til Annette Vilhelmsen som ny vækst- og beskæftigelsesminister!

Sådan sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da hun storsmilende bød den nye SF-leder velkommen i regeringen her til formiddag.

Der må dog være tale om en fortalelse. Annette Vilhelmsen (SF) burde nemlig kun være udnævnt erhvervs- og vækstminister.

Det kan derfor godt være, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fik formiddagskaffen galt i halsen, da hun i så fald ville være blevet fyret.

Der var dog tale om en fortalelse. På pressemødet klokken 12.00 i Statsministeriet ændrede statsministeren nemlig sin velkomst, så det blev til det rigtige; erhvervs- og vækstminister.

Dagens Gossip

Dagens TV