Ups: Hjemmeplejen i Næstved glemte død mand i 29 dage

Næstved Kommune. Foto: Google Street View.

Der er røde ører i Næstved Kommune, efter at hjemmeplejen glemte en død mand i 29 dage.

Den 86-årige Egon Hansen lå nemlig død i sit soveværelse i en ældrebolig på Smedevænget i Sandved ved Næstved fra den 23. april og 29 dage frem, og kommunen erkender nu at have begået fejl, skriver sn.dk.

En hjemmehjælper fandt manden død, men sønnen ville ikke tage sig af bisættelsen, fortæller den 86-åriges niece, Lise Hansen, som ikke kunne få ud af hjemmeplejen i Næstved Kommune hvad der skulle ske med den afdøde.

Men 29 dage senere blev hun ringet op af en teamleder fra kommunen, der kunne fortælle at liget stadig lå i ældreboligen.

Formanden for Omsorgsudvalget i Næstved Kommune, John Lauritzen (S) erkender at det var kommunens ansvar.

- Jeg har undersøgt omstændighederne ved dødsfaldet. Fejlen, at der ikke er sket noget efter dødsfaldet, ligger hos Næstved Kommune, siger John Lauritzen til avisen, og undskylder det skete overfor niecen.

Dagens Gossip