UPS: Kvinde kom til at smide mobil over skulder i Trevi-springvandet

Skrevet af Holger Madsen

20/07/2013

Dagens topnyheder

En tilsyneladende lidt distræt kvinde mistede lørdag sin mobiltelefon under lidt specielle omstændigheder i Rom.

Som så mange andre var hun turist ved det verdenskendte, store og flotte Trevi-springvand midt i Rom.

Her er der tradition for at at man kaster en mønt over sin skulder, og ned i springvandet. Det skulle bringe held.

Og nej, det bringer ikke mere held at man kaster sin mobiltelefon over skulderen.

Kvinden stod med en mønt i den ene hånd, og sin lyserøde miboltelefon i den anden, mistede i et kort sekund koncentrationen, da hun pludselig kastede telefonen over skulderen.

Der lød et plask - og så et stort skrig fra den uheldige kvinde, da hun opdagede, at hun havde en mønt i den anden hånd.

En mand i selskabet måtte smide skoene, og traske ud i springvandet for at hale mobiltelefonen op.

Kvinden konstaterede efterfølgende, at mobiltelefonen ikke duede mere, og der måtte tages nye billeder, da dem på hendes mobil jo var tabt.

Så læren må være, at putte telefonen væk inden man kaster lykkebringende ting over sin skulder.