Ups: Politiet måtte rykke ud for at bede et elskende par om at trække gardinerne for

Dagens.dk har tidligere omtalt en sag fra Storbritaninen, hvor en kvinde er dømt for at have for højlydt sex, som var til gene for hendes naboer.

I går aftes opstod der samme strid mellem et elskende par og deres naboer, som ikke gider se eller høre med: Denne gang i Norge, hvor politiet laver en smule fis med hændelsen. 

Læs også: Caroline er dømt for at have højlydt sex: Nu knalder hun videre

Det blev dog hverken til dom eller sigtelse af det norske par, men en streng reprimande om at trække gardinerne for, når de har sex fremover.

Ved 22-tiden tirsdag aften måtte Salten politi i Bodø Kommune i Norge således sende en patrulje afsted, fordi naboerne ringede klager ind over et par.

- Der var nogle naboer, som havde set sig gale på et par, der ikke trak gardinerne for, når de har sex. Ifølge anmelderne var det ikke første gang, det skete, og nu ville de have en ende på det, så derfor ringede de til os, siger Mads Bernhoft ved Salten politidistrikt til an.no.

Parret blev taget på fersk gerning, da politiet ankom.

- Da patruljen kom, kunne den med egne øjne se, hvad sagen drejede sig om. De fik imidlertid sat en stopper for aktiviteten. Parret var flove, da de blev taget på fersk gerning af politiet. De lagde sig fladt ned og beklagede hændelsen, uddyber operationslederen.

Læs også: Åh nej, det gjorde jeg bare ikke: 8 morsomme selfies taget efter sex

Parret fik et påbud om at trække gardinerne for en anden gang, hvis de vil undgå en anmeldelse.

Politiet lagde efterfølgende anmeldelsen på Twitter med ordene ”Hvis du vil have en hyggestund, så træk gardinerne for. Ellers må politiet rykke ud, og så er din hyggestund ovre”. Se tweetet i galleriet nedenfor.

Balancen mellem sex i "privaten" og den irritation, det kan være for naboer, er hårfin og deler derfor vandene. Nogle mener, at hvad der foregår bag hjemmets mure er et privat anliggende, der skal kunne fortsætte, mens andre ikke mener, det kan være rigtigt, at de skal høre på naboens elskov. Hvad mener du?

Dagens Gossip