Ups: PR-chef skrev grov joke på Twitter og gik ombord på fly

Skrevet af Ann Katrine Warren

21/12/2013

Dagens topnyheder

Det vi skal lære af denne historie må være, at man ikke skal skrive grove jokes på Twitter, lige inden man går ombord på et fly. Det kan nemlig nå at ske rigtig mange ting, mens man er i luften.

En amerikansk kvinde, der arbejder med PR, mistede formentlig sin job, mens hun sad ombord på et fly til Sydafrika.

Justine Sacco havde ledende PR-stilling i medievirksomheden IAC, som blandt andet ejer videotjenesten Vimeo. Men efter hendes meget uheldige tweet, er det uvist, om hun stadig har et job.

LÆS OGSÅ: Troede mikrofonen var slukket: TV-vært fyret for at sige fuck

Lige inden hun hoppede på et fly fra Heathrow i London til Sydafrika, skrev hun nemlig denne besked ud til sine 4300 følgere på Twitter.

"Skal til afrika. Håber ikke jeg får AIDS. Bare for sjov. Jeg er hvid!"

Den grove og upassende joke bredte sig så hurtigt på Twtter, at Justine Saccos arbejdsgiver følte sig tvunget til at reagere, inden hun var på landjorden igen og kunne forklare sig.

- Dette er en oprørende, fornærmende bemærkning, der ikke afspejler vores synspunkter og værdier i IAC, lød det i en udsendt erklæringen, hvor man understegede, at man ikke kunne få fat i medarbejderen, men at sagen ville få konsekvenser.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med  

Saccos joke var blevet retweetet mere end 3500 gange, inden den til sidst blev slettet - hvilket skete på det tidspunkt, hvor kvindens fly var landet i Sydafrika.

Men da var hendes navn allerede slettet fra IACs hjemmeside. Ifølge news.com.au er Saccos egen hjemmeside justinesacco.com blevet redirectet til en indsamlingsside til kampen mod AIDS i Afrika.

Justine Sacco lukkede også hurtigt hele sin Twitterprofil ned, og det er derfor uvist, hvad sagen egentlig har fået af konsekvenser.

LÆS OGSÅ: Gravid ekskæreste iført brudekjole afbryder vielse

Der er dog lagt fra første gang PR-kvinden har været lidt for frisk på Twitter. Tidligere på året skrev hun blandt andet: "Jeg kan ikke blive fyret for ting, jeg siger, når jeg er beruset, vel?"

Svaret til Justine Sacco må være: "Sikkert ikke, men du kan blive fyret for ting, du skriver på Twitter, inden du går ombord på et fly."