Ups! Tyskland nedjusterer nu sit indbyggertal

Tyskland har nedjusteret sit indbyggertal med 1,5 millioner til 80,2 millioner efter den første folketælling siden landets genforening i 1990, oplyser det føderale statistiske kontor.

Den nye folketælling i EU's mest befolkningsrige land viser antallet af indbyggere den 9. maj 2011, siger det statistiske kontor Destatis.

Det var den første folketælling i to årtier, hvor det officielle indbyggertal har været på 81,7 millioner indbyggere.

Den seneste folketælling i det tidligere Vesttyskland fandt sted i 1987, mens den skete i det tidligere DDR helt tilbage i 1982, og statistikere har længe frygtet, at de officielle data var meget upræcise.

De seneste tal viser, at omkring 6,2 millioner af Tysklands indbyggere - eller 7,7 procent af befolkningen - er udenlandske statsborgere.

De nyeste tal viser også, at næsten hver femte indbygger kommer fra en indvandrerfamilie. I alt 15 millioner har en såkaldt indvandrerbaggrund, men mange af disse har tysk statsborgerskab.

De nye data fastslår desuden, at kvinder er i overtal. Godt 41 millioner er kvinder, mens antallet af mænd er over 39 millioner.

Indsamlingen af nye data begyndte i 2011. I modsætning til klassiske folketællinger er kun en tredjedel af indbyggerne blevet stillet spørgsmål - personligt eller skriftligt.

Den næste folketælling i forbundsrepublikken skal ifølge planen finde sted i 2021.

/ritzau/dpa

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip