Ups: Udklædte pirater mødte op til foredrag af tidligere gidsel

Skrevet af Ann Katrine Warren

03/05/2013

Mest læste i dag

Det var ikke kun sminken, som gav de kvindelige medlemmer af foreningen North Devon WI røde kinder, da de forleden mødte op til et foredrag. De ældre forstadsfruer havde nemlig fået den ide, at de til foredraget om pirater, ville klæde sig ud som sørøvere med klap for øjet og sabel i bæltet.

Hvad kvinderne ikke havde fanget var, at oplægget af kaptajn Colin Darch handlede om hans oplevelser, da han blev holdt som gidsel af somaliske pirater. 

Derfor var den en gruppe meget pinligt berørte kvinder, som pænt satte sig ned og hørte kaptajnens beretning.

- Han fortalte den mest rystende historie om, hvordan han blev holdt som gidsel og frygtede for sit liv - og vi sad der klædt ud som Kaptajn Klo, fortæller en temmelig flov Stephanie George til North Devon Journal.

Det tidligere gidsel tog dog ikke kvindernes noget bizarre påklædning ilde op.

- Det var nogle skønne kvinder. De fik mig til at kåre den bedst udklædte, hvilket var en svær beslutning. Men jeg valgte hende med en tøjdyrs-papegøje på skulderen. Der var dog ingen papegøjer i nærheden af de rigtige pirater, fortæller kaptajn Colin Darch til North Devon Journal.

De ældre kvinder var også meget begejstrerede for foredraget, selv om det var noget af et spring fra deres normale møder, hvor de kårer den smukkeste tin-dåse eller månedens blomst.