Ups: Zoologisk have forsøgte forgæves at få to hyæner til at parre sig - så opdagede de hvorfor

Skrevet af Ronja Ryde

04/10/2014

Dagens topnyheder

Maruyama Zoo i den japanske by Sapporo fik et par plettede hyæner i en byttehandel med en sydkoreansk zoo for fire år siden.

Haven forsøgte at få de to hyæner, Kami og Kamutori, til at reproducere sig, men det var som om, der ikke rigtig skete noget.

Det skriver itv news.

LÆS OGSÅ: Skøn video: Kærlige elefant-forældre kommer klodset unge til undsætning

Så nu har Maruyama Zoo foretaget en kønstest på de to grinende ådselædere - og resultatet gav den bedste forklaring på, hvorfor haven ikke havde fået babyhyæner i alle de år: Kami, den fire-årige hun-hyæne, var faktisk en han.

- De ydre kønsorganer på en han og en hun er ens, forklarer haven sig i en pressemeddelelse, hvor de fortæller, at det derfor er “meget svært” at kønsbestemme hyæner.

LÆS OGSÅ: Denne kat har en noget særpræget hobby

Nu leder Maruyama Zoo med lys og lygte efter en reproduktiv hun-hyæne, som kan parre sig med enten Kami eller Kamutori.