Uro i Egypten har kostet 100 mennesker livet

Det skriver BBC med egyptiske hospitalslæger som kilde.

Titusindvis af egyptere, der støtter hæren, indtog Tahrirpladsen i Cairo på opfordring af hærchef og forsvarsminister Abdel Fattah al-Sisi. Samtidig afholdt tusindvis af egyptiske tilhængere af den afsatte præsident Mohamed Morsi en protestaktion ved moskeen i området omkring Nasr City.

Ifølge hospitalslæger var flere af ofrene, der blev bragt til hospitalet, blevet ramt af snigskytter, angiveligt egyptiske sikkerhedsstyrker.

Indenrigsminister Mohammed Ibrahim afviste lørdag, at sikkerhedsstyrker skulle have skudt med skarpt mod demonstranter. Han bebudede, at protestaktionen med tusindvis af Morsi-tilhængere, der fortsat opholder sig ved moskeen i Nasr City, vil ophøre lørdag, da man har modtaget klager over de mange demonstranter, der har slået sig ned i området.

Han sagde ifølge BBC, at aktionen vil blive »bragt til ophør snart og på lovlig vis«. Det var dog endnu ikke sket lørdag eftermiddag.

Dagens Gossip