USA: 12.000 udenlandske jihadister kæmper i Syrien

Omkring 12.000 udenlandske jihadister har deltaget i den over tre år lange kamp mod præsident Bashar al-Assads regime i Syrien. Og mange har tilsluttet sig radikale bevægelser som for eksempel Islamisk Stat, mener det amerikanske udenrigsministerium.

- Vi tror, at omkring 12.000 krigere fra mindst 50 lande i Syrien - udenlandske krigere inklusiv et mindre antal amerikanere - kan have rejst til Syrien siden konflikten begyndte, siger Marie Harf, talskvinde for udenrigsministeriet i Washington.

Hun afslører ikke, hvor mange amerikanere, der menes at være rejst til Syrien, men en anonym embedsmand siger til AFP, at det skønsmæssigt drejer sig om godt 100 personer.

Myndighederne i USA har ikke kendskab til organiserede kampagner for at hverve amerikanske statsborgere til kampene i Syrien som i Europa.

Præsident Barack Obama har tidligere advaret om, at vestlige krigere i Syrien og Irak kan udgøre en sikkerhedstrussel, når de vender tilbage til deres eget land.

I slutningen af september er Obama vært for et møde, hvor lederne for landene i N's Sikkerhedsråd skal drøfte spørgsmålet om udenlandske krigere i Mellemøsten.

/ritzau/AFP

Dagens Gossip