USA kaster bomber over Great Barrier Reef

Bomberne var heldigvis inaktive, og ifølge den amerikanske flåde, US Navy, kastede flyene dem i dybt vand så langt fra koralrevet som muligt for at minimere skaderne på området, som findes på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Egentlig var det meningen, at bomberne skulle lande på øen Townshend Island i nærheden som en del af en øvelse, der foregik tirsdag, men da det blev rapporteret, at området ikke var clearet for farer, blev missionen afbrudt. US Navy forklarer, at jagerflyene, AV-8B Harrier, manglede brændstof, og de havde ikke mulighed for at lande med bomberne om bord.

Bomberne vejer hver 226 kilo, fortæller den amerikanske T-station NBC, men ingen af dem eksploderede ved den fejlslagne øvelse.

Nødsituationen opstod på andendagen for øvelsen Talisman Saber, hvor både amerikanske og australske militærfolk medvirker. I alt deltager 28.000 personer over tre uger.

Great Barrier Reef er verdens største koralrev, og det strækker sig over mere end 2.600 kilometer langs den australske østkyst.

Dagens Gossip