Efter nogle pukler i udenrigspolitikken for USA's præsident, Barack Obama, kan en aftale med Iran om landets atomprogram stå tilbage som en af den amerikanske præsidents største sejre.
Det vurderer Jørn Brøndal, lektor ved Syddansk Universitets Center for Amerikanske Studier, efter at det tirsdag lykkedes den såkaldte P5+1-gruppe - USA, Rusland, Kina, Storbritannien, Frankrig og Tyskland - at nå til enighed med Iran.
- Der er ingen tvivl om, at hvis præsident Obama får aftalen gennem Kongressen, vil det stå som et varigt minde om hans præsidentembede, siger Jørn Brøndal til Ritzau.
- Obama har overordnet set haft en del problemer i udenrigspolitikken. Det startede med, at han modtog Nobels fredspris tidligt i løbet af embedet, men siden kom moradset i Irak og en vis mangel på beslutningsdygtighed, synes mange, i Syrien.
- Det har sået tvivl om hans udenrigspolitiske linje, men nu har han efterhånden opnået en række sejre, som bliver en stor del af hans eftermæle. Det gælder klimaaftalen med Kina, åbningen over for Cuba og nu som den største bedrift - atomaftalen med Iran, siger Brøndal.
Tirsdag indgik Iran og de seks stormagter en atomaftale, da parterne efter 20 måneders forhandlinger blev enige.
Iran har i mange år været pålagt en række økonomiske sanktioner af Vesten, som er gået hårdt ud over landets økonomi. De sanktioner bliver med aftalen ophævet. Til gengæld afskærer aftalen det iranske regimes muligheder for at fremstille atomvåben.
Republikanerne i USA er dog ikke lige så begejstrede, og det er en udfordring for præsident Obama.
- Kongressen skal i løbet af de næste 60 dage vurdere aftalen og tage stilling til den.
Hvis politikerne ikke bryder sig om den, kan Kongressen vedtage misbilligelsesresolution.
Det betyder, at de kritiserer aftalen og siger, at den ikke kan blive en politisk realitet. Til gengæld kan Obama efterfølgende nedlægge veto, forklarer Jørn Brøndal.
- Jeg tror, at vi når til misbilligelsesresolutionen, så nedlægger Obama veto, og så skal der en del til at vælte det. Det er ikke udelukket, men det kræver totredjedeles flertal i begge kamre, så demokrater skal stemme med Republikanerne, siger han.
/ritzau/
