USA ser fremskridt i Syrien-forhandlinger med Rusland

Kerry og Lavrov har siden torsdag forsøgt at blive enige om detaljerne i en plan fremlagt af Rusland, der går ud på at få Syrien til at opgive sit lager af kemiske våben og overlade det under international kontrol.

Kerry fortalte tidligere på ugen i Kongressen, at USA vurderer, at Syrien har omkring 1.000 ton kemiske midler. Ruslands estimat siges at være væsentligt mindre.

»De to parter har gjort fremskridt mod at nå til enighed om størrelsen på lagret af kemiske våben,« siger embedsmanden ifølge Reuters.

Han afviser at give yderligere oplysninger, men siger dog, at forhandlingerne samlet set har nået et »afgørende« stadie, og at de fortsætter lørdag.

Tidligere fredag blev Kerry og Lavrov enige om, at kun en politisk løsning kan afslutte krisen i Syrien.

Dagens Gossip