USA skaber laveste antal nye job i seks år

Der blev skabt 38.000 nye job i USA i maj - det er lavere end forventet. Samtidig falder procentsatsen over arbejdsløsheden fra 5 til 4,7, skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge det amerikanske beskæftigelsesministerium er antallet af nyskabte job det laveste på en måned siden september 2010.

At arbejdsløsheden samtidig er faldet skyldes ifølge det amerikanske nyhedsbureau, at næsten en halv million arbejdsløse formelt har indstillet jagten på et arbejde.

Dermed optræder de ikke længere i statistikken over arbejdsløse.

/ritzau/

Dagens Gossip