USA: Skovbrand truer berømt skisportssted

Haileys sherif og hans folk gik fra hus til hus i den vestlige del af byen og bankede folk op klokken tre natten til lørdag, lokal tid. Senere på lørdagen fik indbyggerne lov til at vende tilbage til deres hjem, men myndighederne advarer om, at faren endnu ikke er drevet over.

Flere end 1300 huse nord for byen var allerede fredag blevet evakueret på grund af skovbranden, som har raseret et næsten 40.000 hektar stort område med buskads og nåletræer. Ildhavet har sendt stor røgsøjler op over turistbyerne, som ligger i en smal dal, der er berømt for førsteklasses muligheder for vandring, cykling, lystfiskeri og skisport.

Over 1000 indbyggere er flygtet fra dyre forstadskvarterer til byen Ketchum, hvor nogle villaer koster op mod 50 millioner kroner, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lørdag kæmpede 1600 brandfolk for at sikre huse mod flammerne og lave brandbælter. Den såkaldte »Beaver Creek-brand« startede 7. august efter et lynnedslag og har allerede fortæret flere huse. Brandfolkene advarer om, at situationen kan blive forværret på grund af stigende temperaturer og kraftige vinde i området.

BNB

Dagens Gossip