USA udsætter nedtrapning af obligationsopkøb

USA har lempet sin pengepolitik som aldrig før, siden finansbanken Lehman Brothers krakkede i september 2008.

Det er sket ved først at sænke renten på dramatisk vis fra 5,25 procent, før finanskrisen brød ud, til nu tæt ved nul procent. Men siden også ved over tre omgange at købe nærmest gigantiske mængder af både stats- og realkreditobligationer op i markedet.

I den seneste af disse runder med opkøb af obligationer og udpumpninger af penge, som kaldes for kvantitative lempelser, har Federal Reserve siden september 2012 købt obligationer for 85 milliarder dollar op om måneden.

Formålet har været at pumpe penge ud i økonomien, øge prisen på boliger og aktier, så der kom mere fart på den store amerikanske økonomi.

Men en konsekvens har også været, at den amerikanske dollar er blevet svækket, så USA har fået en bedre konkurrenceevne, ligesom store summer af penge er flyttet til mange af verdens vækstøkonomier, hvor renterne har været højere end i USA, skriver business.dk.

Samlet har Federal Reserve købt så mange obligationer op, at de nu ejer for tæt ved 4.000 milliarder dollar obligationer.

Det er mere end hele det franske bruttonationalprodukt (BNP) og har haft betydelige konsekvenser for hele verdensøkonomien, hvor renterne er raslet ned.

Det har skadet pensionister og andre, der har stor opsparing. Omvendt har unge boligejere med store lån haft glæde af udviklingen, som også herhjemme har presset renten ned på historisk lave niveauer.

Hele 40 procent af alle amerikanske statsobligationer ejes af andre lande og især af offentlige institutioner såsom centralbanker, pensionskasser med videre. De vil lide enorme tab, hvis Federal Reserve begynder at forlade obligationsmarkedet og snart begynder at trappe sine opkøb af obligationer ned i den nærmeste fremtid.

Der har dog siden maj i år været forventninger om, at en nedtrapning var på vej. Den amerikanske centralbankchef, Ben Bernanke, har således signaleret, at der vil komme en neddrosling af de store opkøb, hvis økonomien fik det bedre. Både boligpriser, forbrugeres tillid til fremtiden og det private forbrug er siden steget, men åbenbart ikke nok til, at det har overbevist Federal Reserve.

Alligevel er renterne steget på betydelig vis. Den tiårige rente på amerikanske statsobligationer er eksempelvis skudt i vejret fra 1,75 procent i maj nu tæt ved 2,87 procent, og tilsvarende store rentehop er set mange andre steder – alene fordi et mindre program for opkøb af obligationer har været stillet i udsigt.

Trods dette, er der længe til, at USA begynder at hæve sin rente, hvis inflationen holder sig under 2,5 procent. Det vil tidligst ske, når arbejdsløsheden, som for tiden er på 7,3 procent af arbejdsstyrken, kommer ned under 6,5 procent, har Federal Reserve sagt. Det vil den formentlig tidligst gøre et godt stykke inde i 2014. Opkøbene, har Ben Bernanke derimod sagt, vil blive begrænset, når ledigheden er under syv procent, skriver business.dk.

Den seneste tids fald i arbejdsløsheden i USA skyldes dog især, at arbejdsstyrken er faldet, sådan at den andel af den voksne amerikanske befolkning, som har et arbejde, lige nu er den laveste siden 1970erne.

Dagens Gossip