USA vandt VM-bronze på straffeslag

Supertalentet Alex Galchenyuk, 19, der spiller i kæde med Lars Eller i Montreal Canadiens, blev matchvinder på straffeslag i bronzekampen mod Finland.

Alex Galchenyuk scorede usvigeligt sikkert i både tredje og fjerde runde og sikrede amerikanerne VM-medalje nr. 17 (to guld, ni sølv og seks bronze). USA chokstartede og bragte sig foran efter 58 sekunder ved Nashville Predators' Craig Smith, og et kvarter senere øgede kaptajnen Paul Stastny fra Colorado Avalanche i powerplay til 2-0.

Var USA bedst i de første to perioder, dominerede finnerne klart i tredje og fik 2-2 i ordinær tid med to mål af Lauri Korpikoski, Mikkel Bødkers holdkammerat i Phoenix Coyotes.

Kvitteringen på brillant forarbejde af Mikael Granlund, som afdriblede hele forsvaret. Klokken 20.30 er der faceoff til finalen mellem Tre Kronor og Schweiz.

Sverige kan vinde VM-guld for niende gang, og lykkes det, er det første gang siden Sovjets sejr i 1986, at værtsnationen vinder.

Schweiz var i VM-finalen for 78 år siden på hjemmebanen i Davos (tabte til Canada) og har deres første VM-titel til gode.

Dagens Gossip