USA: Vi kan nå målet om klimastøtte til ulandene

Skrevet af admin

23/10/2013

Dagens topnyheder

Der er gode chancer for at holde løftet om, at de rige lande i 2020 vil fremskaffe 100 milliarder dollar om året i klimastøtte til udviklingslandene.

Det siger Todd Stern, USA's klimachefforhandler, efter et møde onsdag i København, hvortil han var inviteret sammen med en snes ministre fra hele verden af klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).

Det var USA's daværende udenrigsminister, Hillary Clinton, der under klimatopmødet i København i 2009 kom med forslaget om de 100 milliarder dollar. Pengene skal skaffes i samarbejde mellem regeringer og private investorer.

Den lovede klimafinansiering fra Vesten til ulandene er et af de mest konfliktfyldte punkter i de internationale klimaforhandlinger. Ulandene frygter, at ilandene igen svigter deres løfter, men Todd Stern kalder onsdagens møde i FN-Byen meget udbytterigt.

- Det er meget positivt, at vi arbejder sammen og ikke råber ad hinanden, siger Stern til Ritzau.

Torben Möger Pedersen, direktør for PensionDanmark, fortalte gæsterne fra ilande og ulande om de danske erfaringer med at investere pensionspenge i vedvarende energi - så som den nye store Anholt Havmøllepark, som PensionDanmark ejer 30 procent af.

- Det blev taget godt imod, siger han.

Mødet i FN-Byen blev åbnet af FN's generalsekretær, Ban Ki-moon.

- 100 milliarder dollar om året fra 2020 er en stor udfordring. Det er et stort beløb, men det er muligt, hvis der er politisk vilje. Hvor der er vilje, er der en vej, sagde Ban Ki-moon.

Martin Lidegaard havde indkaldt mødet for at få inddraget erhvervslivet samt de såkaldte institutionelle investorer, det vil sige pensionskasser og lønmodtagerfonde.

Det sker i erkendelse af, at de mange milliarder umuligt kan komme alene fra offentlige midler. Derfor er man afhængig af private investeringer.

Klimafinansiering bliver et hovedemne på næste måneds FN-klimakonference, COP19 i den polske hovedstad, Warszawa. For ulandene bliver klimastøtten en prøve på, om ilandene har viljen til at indgå en ny global klimaaftale i Paris i 2015.

/ritzau/