USA vil ikke længere lave Forbrydelsen

»Vi har taget den svære beslutning om ikke at gå videre med en fjerde sæson af The Killing,« skrev AMC i en pressemeddelelse tirsdag.

Serien har ellers haft stor succes i USA, hvor den startede i 2011 og hvor 2,7 millioner seere ifølge E! Online så seriens premiereafsnit om mordet på Rosie Larsen, kaldet Nanna Birk Larsen i den danske version, der løb over skærmene i Danmark i 2007.

Allerede efter anden sæson af The Killing valgte AMC første gang at afblæse seriens sæson tre. Ifølge dr.dk på grund af et nedadgående seertal. AMC ændrede dog dengang planer, og derfor blev også sæson tre produceret og sendt i USA, hvor serien foregår i byen Seattle nær den amerikanske vestkyst.

Da DR-serien i november sidste år sluttede i Danmark efter tredje sæson, afviste seriens hovedforfatter Søren Sveistrup over for dr.dk, at der skulle være planer om at forsætte krimiserien med en fjerde sæson.

Dagens Gossip