USA vil offentliggøre beviser mod Syrien

Oplysningen kommer fra en fremtrædende embedsmand, skriver CNN.

Torsdag blev en række fremtrædende amerikanske politikere orienteret om de ikke-hemmeligstemplede beviser, som de amerikanske myndigheder ligger inde med.

De hemmeligstemplede oplysninger turde myndighederne ikke sende ud af frygt for, at de skulle blive opsnappet på det åbne telefonnet. Problemet var, at mange politikere er på ferie og kun har mobiltelefoner på sig - og dermed ikke har adgang til såkaldt sikrede linjer.

Det har tidligere været fremme, at efterretningsfolk har opsnappet en panisk telefonsamtale i timerne efter det kemisk angreb sidste onsdag fra en embedsmand fra det syriske forsvarsministerium til en leder af en militærenhed med kemiske våben. I telefonsamtalen afkrævede embedsmanden svar fra militærmanden om et angreb med nervegas.

Yderligere har det været fremme, at FNs våbeninspektører i en af de forstæder, der blev angrebet med giftgas, har fundet meget intakte dele af raketter, der har kunnet rumme gas. Normalt eksploderer raketter, der kun indeholder sprængstof, i mange stumper.

Dagens Gossip