Usain Bolt-kamera solgt

Det Nikon D4-kamera som sportstjernen Usain Bolt har lånt af en svensk sportsfotograf ved flere sportsbegivenheder det seneste år, er blevet solgt på Ebay for 51 000 svenske kroner. Nikon doblede slutbud på Bolt-kamera med 50 000 svenske kroner, hvilket sammenlagt giver 100 000 svenske kroner, der ubeskåret går til velgørende formål, nemlig: Cancerfonden og Usain Bolt Foundation.

Sportsfotografen Jimmy Wixtröm fra den landsdækkende svenske avis, Aftonbladet, har ved flere tilfælde lånt sit Nikon D4-kamera til atletikkens superstar Usain Bolt. Det har skabt opmærksomhed verden over og billederne af Bolt med kameraet i hænderne, har spredt sig som steppebrand.

For et par uger siden satte Aftonbladet kameraet med Bolts autograf ridset ind i kamerahuset på Ebay-auktion. Formålet med auktionen var at skænke det ubeskårede beløb, som kameraet indebringer, til Cancerfonden og till Usain Bolt Foundation. Usain Bolt Foundation er en velgørenhedsauktion, der giver børn på Jamaica mulighed for uddannelse.

Da Nikon Nordic fik nys om auktionen, bestemte de sig for at matche slutbuddet på kameraet for at bidrage yderligere til velgørenhedsindsatsen.

- Det er et beundringsværdigt initiativ, som Aftonbladet har taget, og når det er vores produkt, der er med, så vil vi selvfølgelig være med til at støtte dette projekt, siger Peter Lundin, General Manager hos Nikon Nordic.

Auktionen blev afholdt på Ebay den 2. - 9. oktober, og slutbuddet blev 7300 dollars (cirka 42 000 danske kroner). Vinderen af auktionen var en amerikaner fra New Britain, og han fik udover det signerede kamerahus et forstørret billede af Bolt, der fotograferer med kameraet.

 

Dagens Gossip