USA's militær efter hospitalsbombning: Vi bombede i nærheden af Kunduz

Et amerikansk luftangreb kan have ramt et hospital drevet af Læger uden Grænser i byen Kunduz i Afghanistan lørdag.

USA's militær siger ifølge Reuters i en meddelelse, at det har foretaget luftangreb "i omegnen" af Kunduz, hvor Læger uden Grænsers hospital blev ramt.

Ifølge militæret var angrebet rettet mod oprørere fra Taliban-bevægelsen, som havde beskudt amerikanere, der hjalp afghanske styrker i Kunduz.

Der er indledt en efterforskning af hændelsen, tilføjer militæret.

Læger uden Grænser siger, at mindst 19 mennesker blev dræbt. De 12 af dem var ansat i hjælpeorganisationen, mens de øvrige syv var patienter på hospitalet. Af dem var tre børn.

Tidligere meddelte det afghanske præsidentkontor, at general John Campbell, som er chef for de amerikanskledede styrker, havde undskyldt angrebet. Men præsidentkontoret rettede det siden til, at generalen havde kondoleret.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip