USAs regering tættere på nedlukning

Repræsentanternes Hus vedtog med stemmerne 228 mod 201 et midlertidigt budgetforslag, som blev sendt videre til Senatet, hvor nye bestemmelser om præsident Barack Obamas omstridte sundhedsreform, Obamacare, natten til tirsdag ventedes at blive slagtet.

Deadline for enighed mellem de to politiske kamre var ved vedtagelsen af lovforslaget i Repræsentanternes Hus blot tre timer væk. Tirsdag er nemlig den første dag i regnskabsåret 2014, som de amerikanske politikere endnu ikke er nået til enighed om.

»Det er svært at forstå, at vi blot er tre timer væk fra at lukke USAs regering ned,« sagde den demokratiske senator Dick Durbin ifølge ABC News kort efter afstemningen.

Præsident Barack Obama understregede mandag, at Kongressen var nødt til at nå til enighed om at finansiere regeringen i en periode på seks uger, så den nært forestående nedlukning kunne undgås.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV