USAs vækst hæmmes af bekymring for Europa

Formanden for nationalbankens lokale afdeling i Richmond, Jeffrey Lacker, manede til besindighed og sagde, at det her ikke er det første tegn på et stabilt opsving, skriver Berlingske.

»Vi vil fra tid til anden se kortvarige udsving også i væksten, men jeg ser ikke noget sikkert tegn på, at det her er begyndelsen til en stabil vækst,« sagde Lacker.

Der er bestemt mange tegn på, at det går bedre for den amerikanske økonomi. Arbejdsløsheden er nu nede på niveau med december 2008 og ligger på 7,5 procent. Men arbejdsløsheden er stadig meget ulige fordelt. Det er primært servicefagene, der oplever fremgang, mens det stadig ikke ser godt ud i andre fag. Så mange håber stadig på en samlet vækst i USA på over to procent, selv om der er en lang række faktorer, der modarbejder denne ambition.

Der er en stor bekymring for den europæiske økonomi, og spørgsmålet om en europæisk vækststrategi eller rettere mangel på samme fylder meget ikke alene i de amerikanske medier, men også blandt politikerne. Tysklands Angela Merkels stramme politik vurderes at være ødelæggende for den amerikanske vækst.

Dertil kommer den helt uafklarede politiske situation i USA, hvor der ikke er tegn på, at Kongressen når frem til enighed om et budget inden sommerferien. Den såkaldte sequester fortsætter dermed, og selv om man på nogle områder slækker på dens mest skadelige virkninger, er det tydeligt, at økonomer mener, at de automatiske nedskæringer bremser væksten med mindst et halvt procentpoint.

Den europæiske økonomi fylder meget hos de amerikanske producenter. De er afhængige af den europæiske eksport, og de er bekymrede for, om man kun har set toppen af isbjerget i EU.

Den franske præsident Francois Hollandes’ problemer med reformerne, som måske kan give Frankrig så store problemer, at krisen bliver dybere, er blevet noteret som endnu et faresignal og følges tæt. Det vil være katastrofalt, hvis Frankrig rammes af lignende kriser som dem i Italien og i Spanien.

Europa bliver fortsat betegnet som et af de fem faresignaler, der er for økonomien. Den politiske situation i Washington ligger selvfølgelig som nummer et, fordi problemerne i USA også er til at tage og føle på med en statsgæld, der har rundet de 17.000 milliarder dollar og uden udsigt til, at amerikanenerne kan forvente et budget i balance. Det giver selvfølgelig fortsat lave renter til virksomheder og private, der fortsat kan låne penge. Men alle ved, at de lave renter er et krisetegn, og at renten kommer til at stige med raketfart, når krisen er overstået.

Det værste er, at mange amerikanere er ved at opgive nogensinde at få et job. Godt 11 millioner amerikanere leder efter et job, og 4,4 millioner har ledt i mere end seks måneder. Det værste er, at der er flere og flere, der permanent forlader arbejdsløshedskøen, fordi de synes, at udsigterne er håbløse.

Antallet af deltidsjob eksploderer, og det giver millioner af amerikanere et diffust forhold til arbejdsmarkedet. Mange vender aldrig tilbage, heller ikke i opgangstider. Den såkaldte beskæftigelsesprocent i USA ligger på det laveste i mange år og ligger langt lavere end i 1980erne.

Den skal også op, fordi der i de kommende år bliver brug for så mange som muligt på arbejdsmarkedet for at kompensere for den naturlige afgang, der også sker på det amerikanske arbejdsmarked med en aldrende befolkning. Men erfaringen er, at det er svært at få folk ud på arbejdsmarkedet igen, når først de har forladt det.

Men der er trods alt grund til lidt optimisme efter mere end syv år i det økonomiske mørke. Men denne krise har været så dyb og så langvarig, at alle er forsigtige – desværre også når det som arbejdsgiver drejer sig om at forpligte sig til fastansættelser. Krisens grundelementer er desværre både internationalt funderet og hænger sammen med en alvorlig brist i det politiske samarbejde både i USA og i EU. Det er, hvis man skal lytte til de amerikanske topchefer, en krise, der findes masser af udveje på, men hvor opfattelsen er, at politikerne ikke har enten viljen eller evnen til at blive enige om langsigtede løsninger.

Dagens Gossip

Dagens TV