Uselvisk far tager nettet med storm: Men så påpeger nogen det åbenlyse

Et billede af en far, der ofrer sig for sin søn, tager lige nu nettet med storm.

På billedet ser man, hvordan en far lader sig gennembløde af regn for at hans søn kan gå i ly under deres eneste paraply og holde sig tør og varm.

Billedet er siden blevet lagt på Imgur, hvor det på blot én dag er blevet set over 3 millioner gange.

Læs også: De ser hunden stå og skælve i regnen - så smider de selv jakken

Her falder folk i svime over den drivvåde fars uselviske handling.

Én skriver f.eks.:

- Faren gør mere end blot at holde ham tør. Han lærer ham at tænke på andre før sig selv.

De fleste hylder faren og fortæller, hvordan hans rørende handling minder dem om deres egen far og barndom.

Der er dog også dem, der siger, at han gør, hvad en rigtig far ville gøre, men undrer sig over, at drengens mor ikke har gjort det, en rigtig mor burde gøre - givet dem begge en regnfrakke på, inden hun sendte dem ud af døren.

Læs også: Dyreelsker i kano redder drivvåd og forfrossen ugle

Og endelig er der også én, der foreslår det åbenlyse:

- Giv paraplyen til barnet. Hold barnet. Problemet er løst.

Den kan man ikke rigtig argumentere imod…
 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV