Usher vinder sag om forældremyndighed

Skrevet af Aller

12/08/2013
Hans ekskone Tameka Foster Raymond har tabt den sag, hun rejste efter at deres ældste søn nær var druknet i sidste uge. Den femårige Usher Raymond V, kaldet Cinco, kom i vanskeligheder, da hans arm satte sig fast i et afløb. Der sad et stykke legetøj, drengen ville have fat i, men den lille fyrs forsøg på at få tingen fri, var tæt på at koste ham livet. En håndværker, som arbejdede i Ushers hjem, fik drengen fri, men han måtte indlægges på intensiv og hans mor gik straks til domstolene. R&B-stjernen var til møde ude i byen, da ulykken skete sidste mandag, men nåede hjem, så han kunne ledsage Cinco i ambulancen. Foster Raymond hævdede imidertid, at Usher udsætter børnene for fare og svigter sit forældreansvar ved at lade en tante passe drengene. Retten i Atlanta imødekom den ophidsede mors ønske om en hastebehandling af sagen og den fandt sted fredag. En tårevædet Foster Raymond hævdede i vidneskranken, at det stadig er uvist, om Cinco får mén af ulykken, men det afviste Usher, da det blev hans tur til at afgive forklaring. R&B-stjernen oplyste, at lægerne ikke har fundet tegn på hjerneskade, ligesom han fastslog, at ulykken kunne være sket for enhver. Sagens dommer John J. Goger gav Usher medhold, men indskærpede, at hans ekskone skal holdes informeret om, hvor han opholder sig og vide, hvem der passer drengene. Efter retsmødet forsøgte sangeren at gyde olie på vandene. Han gav sin ekskone et blidt knus og hviskede flere gange »undskyld« i hendes øre. De tidligere ægtefæller har også den fireårige Naviyd Ely sammen.

Dagens topnyheder