Utilfreds cykelfan kastede tis på Mark Cavendish

Skrevet af Michael Lauritsen

10/07/2013

Mest læste i dag

Der er mange måder at udtrykke sin utilfredshed på. I sportens verden gør de fleste det med tilråb, hvilket kan være ubehageligt for atleten i sig selv. Men under dagens enkeltstart i Tour de France måtte Mark Cavendish sande, at det ikke er alle, der formår at bruge ord som våben.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Den iltre supersprinter fra Omega Pharma – Quick-Step-holdet fik nemlig kastet tis på sig af en tilskuer.

- Jeg har lige fået bekræftet, at der var nogen, der kastede urin på Mark Cavendish i løbet af dagens etape, skriver BBC-journalisten Matt Slatter på Twitter.

FØLG TOUR DE FRANCE LIVE LIGE HER

Hændelsen vækker vrede hos Jerome Pineau, der er holdkammerat med englænderen.

- Flov over, at min ven Mark Cavendish er blevet fornærmet og fik pis på sig ude på ruten. Skam jer!!, lyder hans reaktion på Twitter.

Mark Cavendish blev efter tirsdagens etape kritiseret voldsomt. Mange mener, han var skyld i, at Tom Veelers fra Argos Shimano måtte en tur i asfalten. Og kort efter etapen flåede han en diktafon ud af hænderne på en journalist.

DU KAN SE KLIPPEN MED DIKTAFONEN HER: