Utro kvinder ‘faker’ mest

Skrevet af Aller Media

20/01/2014

Dagens topnyheder

Et studie fra Harvard University har påvist en sammenhæng mellem kvinder, der ‘faker’ deres orgasmer, og utroskab. En af konklusionerne af undersøgelsen var nemlig, at hvis kvinden var tilbøjelig til at lave snydeorgasmer, var der også langt større risiko for, at hun var sin partner utro på et givent tidspunkt i deres forhold. Det skriver Daily Mail 

God sex er lig med et godt forhold

Forskerne fra Harvard havde sat sig for, at de ville undersøge, om folk der er seksuelt tilfredsstillede i deres parforhold, er mere tilbøjelige til at være deres partnere tro.

Respondenterne bestod af 138 kvindelige og 121 mandlige studerende, der alle var i faste forhold.

Den ultimative guide til himmelske orgasmer på Q.dk
 

Og resultatet viste med al’ tydelighed, at hvis både manden og kvinden faker deres orgasmer, er der langt større risiko for, at de er deres partnere utro, end hvis de bare ikke opnår klimaks, men uden af fake den.

I gennemsnit havde deltagerne sex tre gange ugentligt, og her fik 61 procent af kvinderne og 70 procent af mændene orgasmer hver gang. Hertil fandt forskerne også ud af, at en femtedel af samlejerne endte med, at kvinderne, for at skåne deres partners følelser, fakede orgasmen.

Selvom det måske umiddelbart lyder hensynsfuldt, kan det dog alligevel være et faresignal:

- Jo flere orgasmer en kvinde havde faket, des mere sandsynligt var det, at hun tidligere havde været utro, og des større er sandsynligheden for, at hun ville være utro igen, sagde Dr. Justin Lehmiller, en psykolog fra Harvard, der analyserede testresultaterne.

Se hvorfor rige mænd giver bedre orgasmer på Oestrogen.dk
 


Ud af alle deltagerne havde hver 6. kvinde og hele 26 procent af mændene været deres partnere utro, og forskerne opdagede også, at mænd havde en større tendens til at blive sammen med partnere, der hyppigt og vedvarende fik orgasmer.

Af Maria Jönsson Bebe, Q.dk/NewsDesk Aller Media