Utrolig video: Her bliver lille dreng begravet i murbrokker reddet i live

Skrevet af Ann Katrine Warren

25/01/2014

Dagens topnyheder

En utrolig video fra Syrien er dukket op på YouTube. Den ubekræftede video stammer angiveligt fra byen Aleppo i det nordlige Syrien, hvor regeringsstyrker torsdag sendte bomber af sted mod oprørere.

Videoen viser en gruppe mænd, som desperat forsøger at befrie en lille dreng, der er blevet fanget i en sammenstyrtet bygning. Angiveligt havde de hørt drengen, som var fuldstændig begravet i murbrokker, græde, og gik straks i gang med at grave på stedet.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Først lykkes det at få drengens arm fri, mens jord og sten stadig dækker hans hoved og overkrop.

Da man får hans hoved fri, virker drengen til at være bevidstløs, men han vågner hurtigt op, og grædende forsøger han at beskytte sine øjne mod støv og jord.

Endelig lykkes det under stor jubel at få drengen, der ikke er mere end et par år gammel, helt fri af murbrokkerne. Det vides ikke, om drengen er kommet alvorligt til skade.

Se den opsigtsvækkende video herunder: