Utroligt dumt: Bilister vente om på motorvejen efter uheld

Skrevet af Ann Katrine Warren

01/03/2013

Mest læste i dag

En række bilister viste sig fra en særdeles uheldig side, da der i eftermiddag opstod kø på grund af et uheld ved Vejle.

Kort før klokken 17 stødte flere biler sammen syd for Vejlefjordbroen, og en del bilister mente tilsyneladende ikke, at de havde tid til at vente i køen. De vendte simpelthent om og begyndte at køre den modsatte vej på motorvejen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med nu.

- Det er jo livsfarligt og ganske aldeles forbudt. Folk må tænke med en vis legemesdel i sådan en situation, lyder det fra vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt, til Dagens.dk.

Han fortæller, at politiet fik mange meldinger om folk, der vendte om. Det lykkedes dog også patruljer at stoppe flere af bilisterne, som alle blev præsenteret for en bøde for den dumhed.

Selve uheldet viste sig ikke at være alvorligt. En enkelt person blev dog kørt til kontrol på skadestuen.