Utroligt: Her spiser kæmpekrokodile en haj

Skrevet af Lotte Sørensen

06/08/2014

Mest læste i dag

Det lyder som begyndelsen på en vittighed: Hvem ville vinde en slåskamp, en haj eller en krokodille? Det fik en flok turister i Australiens Nothern Territory svar på i tirsdag.

De sejlede med en båd på Adelaide River i nationalparken Kakadu, hvor hovedattraktionen er den store krokodille, Brutus.

Turisterne havde set Brutus en gang, bådturennælrmede sig sin ende, da de så krokodillen med noget i munden. Først troede de, at det bare var en stor fisk, men det viste sig at være en tyrehaj.

Læs også: Fik søløve galt i halsen: Hvidhajs dødskamp fanget på video

- Hajen var stadig i live. Den sprællede stadig en hel del og plaskede rundt. Det var utroligt at se, og at se det så tydeligt, siger amatørfotografen Andrew Paice, der var med på bådturen, til Sydney Morning Herald.

Han fangede et billede af kampen mellem krokodille og haj.

Det var dog en noget ulige kamp, da hajen blot var en til halvanden meter lang, mens Brutus er ca. fem en halv meter lang.

Læs også: 11 år gammelt mysterium løst: Dette sømonster åd tre meter lang haj

Ifølge Andrew Paice så han og de øvrige turister til i fem til ti minutter, før Brutus trak hajen med op på land og ind i noget buskads.

- Hajen sprællede stadig lidt rundt. Fordi Brutus er så gammel en krokodille, er hans tænder ikke så gode, så han kunne ikke bide hårdt nok i ham, siger han.

Krokodillen Brutus anslås til at være omkring 80 år.