Utroligt: Hundehvalp reddet op af kloakrør efter ni dage

En nuttet lille hvalp sad fast i en afløbsrør i ni dage, før den i tirsdags endelig blev reddet op af dyreredningstjenesten og brandfolk.

Det var i Dallas i staten Texas, at en lokal skolelærer, Linda Roth, hørte den lille hvalp kalde og pive fra røret, og den 22. november kontaktede hun myndighederne i håb om, at de kunne hjælpe den lille stakkel.

Hvalpen er født af en hvid labrador, der lever på gaden og strejfer omkring på den lokale skole. Dyreværnet mener, at den lille hund muligvis har siddet i afløbsrøret siden den 16. november, men først i forgårs - ni dage senere - blev den reddet.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Redningsaktionen tog så lang tid, fordi brandfolkene i første omgang ikke kunne finde hvalpen. Den er formentlig blevet skræmt af larmen og har gemt sig længere inde i røret. Til sidst lykkedes det dog at fanget hvalpen ved at sætte bure med mad ned i kloakken.

- Endelig fik vi en fælde derned, og han gik i den ret hurtigt, fortæller Cate McManus fra Dallas Animal Rescue ifølge Daily Mail.

Hun mener også, at hvalpen faktisk havde mulighed for at slippe ud af afløbsrøret, men at den var for skræmt uden sin mor.

LÆS OGSÅ: Dusør gives: Kat fundet kvalt i plastikstrip

Den lille hund overlevede de mange dage i røret, fordi skolelæreren og hendes søn kastede mad ned til den, efter de havde opdaget den.

Nu bliver den lille fyr behandlet af dyrlægen og vil være klar til at blive adopteret af et kærligt hjem inden længe.

Se TV-indslag om redningsaktionen herunder: 

Dagens Gossip

Dagens TV