Utroligt: Tabt vielsesring fundet efter 41 år

Skrevet af Ann Katrine Warren

29/09/2013

Mest læste i dag

Brenda Caunter mistede sin vielsesring i 1972, da hun en dag var ved at ordne kål i baghaven.

I dagevis ledte både hun og manden Dave forgæves efter ringen i det mudrede område ved Mawnan Smith i det sydlige Cornwall i England, men til sidst erstattede Dave den med en ny af ni karats guld.

I dag har den 62-årige kvinde pludselig to vielsesringe. 41-år efter hun tabte den, er ringen nemlig dukket op igen. Det skriver Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Mystisk: Rask mand faldt død om få timer før kræftsyg kones død

Området, hvor parret boede i 70'erne, er nu åbne marker, men da Dave Caunter fornyelig kom forbi, så han en nabo gå rundt med en metaldetektor på grunden.

Naboen ledte efter mønter fra oldtiden, men Dave gav ham en beskrivelse af ringen og udpegede det område, hvor den formentlig var tabt.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Få dage senere ringede naboen og fortalte, at han havde fundet den gamle guldring. Utroligt nok er de 41 år i jorden gået næsten sporløst hen over vielsesringen, som kun havde en enkelt lille revne.

Parret fortæller, at de 1972 også afsøgte området med metaldetektor, men at teknologien tydeligvis ikke var lige så effektivt dengang.